Af Esben Elmer, Egå

Tidligere navn: Dværg Maskevæver

Beskrivelse:

Han: Ansigt, strube og kinder sorte. Nakke og halssider og underside citrongule. Ryg olivengul. Vinger og hale gråbrune med brungrønne fjersømme. Næb sort, øje brunt og ben sortbrune.

Hun: Mangler den sorte maske og er gul på hoved og strube.

Længde 12 cm.

Ungfuglen: Ren gråbrun uden tydelige tegninger, dog mere gullig på halsen og struben, virker en smule større end forældrene, hvilket må skyldes at der stadig er en del dun i ungfugledragten, helt op til en alder på halvt år. Næbbet er lyst - dog kan overnæbbet virke mere mørkt og det er da også det, der først bliver sort som forældrenes.

Ikke en flokfugl!

I 1998 var Århus Fugleforening en tur til Walsrode Vogelpark, og på hjemvejen gjorde vi holdt ved Avifauna i Kruså. Her så jeg til min store glæde at han havde en fin sending af Dværgvævere siddende. Så jeg var ikke længe om at få fanget et par, samt en ubestemmelig hun der ikke var nogen mage til.

To månederne senere fik jeg fat i endnu et par på vores årlige udstilling, for jeg havde fået af vide af sælgeren, at de var flokfugle, så de blev sat ind til at andet par. Der gik de så et stykke tid. Jeg observerede intet underligt i det stykke tid, jeg lagde i det hele taget ikke meget mærke til dem. Før end at jeg bemærkede at en enkelt fugl var blevet meget tam. Når jeg kom og fodrede fløj den ikke væk, men blev siddende ikke mere end én meter væk. I starten fandt jeg det ikke så specielt at jeg tænkte yderligere over det, før jeg en dag skulle ind i volieren. Den "tamme" han blev nemlig siddende en den ende af volieren der er tættest på mig, han nægtede at flyve ned til de andre fugle i volieren der skræmt flyver væk hver gang jeg kommer ind i fuglehuset. Jeg kendte jo ikke grunden til denne opførsel, så jeg flyttede ikke fuglen den dag, men dagen efter sad den, tydeligvis udkørt, på foderbrættet så jeg kunne tage den med hånden. Jeg tog den og satte den ind i volieren ved siden af og ventede så til næste dag for at se hvad der var sket - fuglen var kommet til kræfter igen! Jeg indså at det var nogle af de andre fugle i volieren der jagtede den, så jeg begyndte at udpege mistænkte. Under undersøgelsen faldt jeg over en gammel artikel om netop Dværgvæveren, hvor forfatteren tydeligt gjorde opmærksom på at fuglene udelukkende burde holdes parvis, da de eller vil jagte hinanden til der kun er et par tilbage. Jeg syntes at det passede rimelig godt med min oplevelse, så jeg besluttede mig for at holde nøje øje med de 3 andre fugle. Ganske rigtig så gentog scenen sig, og denne gang var det en hun der blev udstødt. Hun blev indfanget og sat ind til den anden han. Så måtte det jo være overstået troede jeg - nu havde jeg to sikre par! Men sådan skulle det ikke gå - nogen tid senere begyndte "hunnen" i det stærke par at udfarve til en han! Og så begyndte hele forestillingen igen - denne gang nåede jeg ikke at redde den svage han - han var blevet hakket/stresset ihjel af den anden han en dag jeg kom ned for at fodre!

I mellemtiden var den anden udstødte han også død, så nu sad der en hun og en han i hvert sit bur lige op af hinanden. Men jeg bryder mig ikke om at forstyrre mine fugle mere end højst nødvendigt, så der blev de gående lidt endnu. Det var to meget flotte fugle jeg havde tilbage, så jeg så optimistisk på fremtiden. Hvad jeg ikke forstår er hvorfor hunnen blev udstødt i første omgang.

Da fuglene endelig blev sat sammen var der sympati fra starten af. Jeg tror faktisk at det hjalp positiv til fuglenes ynglelyst idet de erfarede at de ikke altid vil være sammen så det var bare om at udnytte den tid de havde sammen!

Volieren

De blev sat ud i en voliere, med et opvarmet inderrum på 6m2 og et tilhørende ydervoliere på 2*3 meter. Ydervolieren er let beplantet, men er kun beregnet på at fuglene skal kunne få lidt lys, vand og vind, og måske samtidigt finde lidt insekter og græs til redebygningen, der i øvrigt næsten udelukkende foregik indendørs. Der har kun været bygget en enkelt rede udendørs, men den blev aldrig benyttet.

I volieren gik der udpluk af andre vævere: Alm. og Gulbrystet Bayavæver, Blodnæbsvæver, Flammevæver, Madagaskarvæver, Blommegulvæver samt to ubestemmelige hunner.

Hov!

Det følgende forår glemte jeg dem næsten, ja i det hele taget var der ikke så meget gang i nogle af væverne. De plejer først at blive aktive omkring august, hvilket passer bedre overens med deres hjemlige forhold i Afrika.

Der var godt nok blevet bygget nogle reder men det var nogle små nogen - udelukkende bygget af kokostrevler helt oppe imod indervolierens tag. En dag jeg alligevel var inde i volieren prøvede jeg alligevel at se efter og til min store overraskelse var der æg i hele to reder! På det tidspunkt viste jeg ikke hvilke fugle det var der havde bygget rederne, men da jeg snakkede med en anden fuglemand fandt jeg udad at den ene i hvert fald tilhørte Dv. Maskevæverne, da den havde et lille nedad gående indgangsrør og den var udelukkende bygget af kokostrevler. Den var bygget lige op af endnu en rede, ganske som den anden bare med endnu længere indgangsrør. Det var hannens kontrolhus - han kunne her fra holde øje med hvad der skete i reden ved siden af.

Den anden rede var en udbygget rede af St. Textorvæver, så derfor var det ikke muligt at bestemme indbyggerne ud fra reden. Det var faktisk lidt spøjst fordi der havde gået Textorvæver i volieren tidligere og de havde efterladt et par reder, som så var blevet overtaget af nogle andre, der havde gjort væggene dobbelt så tykke, og faktisk så var de også begyndt at bygge yderligere en rede på, i den anden ende af reden.

Der var et æg i begge reder og ved en kontrol en uge senere var der to æg i begge reder. Dværgvævernes æg var renhvide og på størrelse med en lillefingernegl.

Omkring 14 dage efter at det sidste æg var lagt var det igen tid til redekontrol og denne gang var der to unger i Dværgvævernes rede og en enkelt unge i den anden rede - det andet æg lå under reden og var ubefrugtet. Det var hvidt med en meget lys blålig nuance og mørke brunlige pletter.

Foder

Nu var jeg forberedt på at der skulle komme unger, så jeg havde fået bestilt microorme, som de alm. melorme blev skiftet ud med. Samtidigt øgede jeg mængden af min æggefoder blanding, så der aldrig blev spist op. Regelmæssigt fik de også en portion frosne myreæg eller fårekyllinger som blev serveret i ydervolieren da jeg her var sikker på at det var Dværgvæverne der fik det meste idet de var de eneste der benyttede ydervolieren fast. De øvrige fugle benyttede den kun sporadisk. Det lykkedes mig i stor grad at fodre to gange om dagen - morgen og eftermiddag.

Udover micro-ormene så brugte jeg også hvide alm. melorme - dem der lige havde smidt den hårde kitinskal.

Æggefoderblandingen er en cirka blanding, som variere meget fra dag til dag i mængden af de forskellige ingredienser; generelt består den af: Hårdkogt æg i tern, fint revet gulerod, druesukker, rasp, æggefoder, grov insekt m/honning, og en god håndfuld opblødte frø, som de desuden fik en hel skål af sammen med. I yngletiden får de ikke tørt frø, men udelukkende opblødt frø, hvilket fungere ganske godt!

En dejlig fugl

I denne tid oplevede jeg at specielt hunnen blev meget fortrolig med mig, allerede inden jeg nåede at lukke buret efter endt fodring var hunnen nede for at hente den første orm, men hun fløj ikke op til reden før hun troede at jeg var væk. Det lykkedes mig at observere fodringen af ungerne efter at jeg havde fodret. Begge forældrefugle startede med at tage hver sin orm og fløj derefter direkte op til reden og her blev hannen så, mens hunnen fløj frem og tilbage med orme som hun så gav til hannen mens hun hang i indgangsrøret.

Når jeg nærmede mig volieren skulle jeg være meget heldig hvis jeg nåede at se hunnen forlade reden. Nogle gange blev jeg ligefrem i tvivl om de stadigvæk havde unger i reden, for hver gang jeg kom var hun i ydervolieren. Men en dag så jeg hunnen forlade reden da jeg kom, men i stedet for at sætte sig på den nærmeste gren fløj hun direkte ud i ydervolieren.

Det er virkelig en dejlig fugl - der er gang i den konstant. De sidder aldrig stille! Man kan altid høre deres bevægelse skrig, der kommer med kun sekunders mellemrum.

Den er også meget nysgerrig! De er de første fugle der undersøger nye ting i volieren.

Mange steder er Dværgvæveren karakteriseret som værende krigerisk - det vil jeg på ingen måde kalde den. Jeg har aldrig på noget tidspunkt set den være efter nogle af de andre fugle i volieren. Men jeg kan sagtens forestille mig at den kan være meget hård ved fugle der kommer dens rede for nær - lige meget hvor store de end skulle være! Men sådan vil jeg nu sige om alle vævere - de er meget nærtagende når det gælder deres reder.

De er også flere gange blevet betegnet som værende sarte, men jeg betragter dem nu som ganske hårdføre – selv på dage med hård frost kunne man finde dem i ydervolieren stadig med samme fart som var de i ynglestemning! Teorien om at de skulle være sarte hænger nok også meget sammen med at nogen har købt en lille flok for at sikre sig et par, men på grund af dens hidsige territorie hævdelse har der, efter et stykke tid, kun været et par fugle tilbage.

Den spændende tid!

Jeg har et princip med ikke at forstyrre fugle mere end højst nødvendigt, så jeg nøjedes med et ugentligt tjek, hvilket faktisk er ret ofte - andre af mine volierer nærmere jeg mig ikke efter at jeg har opdaget at de yngler!

Men ved anden redekontrol efter at der var konstateret unger, var ungen hos de ukendte tom og ved nærmere undersøgelse fandt jeg en halvvoksen unge under reden! Surt! Det kunne ellers have været en ganske sjov måde at bestemme forældrene på. I Dværgvævernes rede var der stadig to unger. Når jeg rørte ved reden, så strøg der straks to små hoveder i vejret - med gabet vidt åbent - som et andet kuld Solsorte unger. Grunden til at jeg kunne se dette var at reden var så tyndt vævet at man kunne se igennem den. Men den var meget stærkt vævet, så jeg var ikke bange for at den skulle falde ned.

Efterhånden som unger blev ældre og ældre begyndte jeg at slappe lidt af - idet jeg mener at den værste tid er de første 14 dage. Det lod efterhånden til at det skulle lykkedes mig endnu en gang at få unger af mine vævere. De første var af Reichenowsvæveren.

På Pind!

Omkring de 21 dage efter klækningen begyndte jeg at kigge efter små fjerbolde rundt omkring på grenene. Og sørme om der ikke var to fine klumper på en pind i hjørnet af buret på den 22. dag. De bevægede sig forståeligt nok ikke meget - i det hele taget syntes jeg ikke at de flyttede sig de første par dage. På tredje dagen havde forældrene dog fået lokket dem med ud i ydervolieren og jeg opdagede nu at den ene var blevet en smule burstødt, men jeg tog det ikke så alvorligt da det så ud til at være størknet, men desværre forsvandt denne unge en af de følgende dage - jeg fandt den aldrig. Men den kunne også sagtens ligge død et sted uden at jeg ville kunne finde den.

Den anden unge voksede godt til - efterhånden begyndte den mere og mere at ligne hunnen - strammere fjerdragt og mere rene farver. Forældrene havde ikke noget imod at den var der, men de var sørme begyndt at yngle endnu en gang, og til forskel fra mine tidligere oplevelser så benyttede de den samme rede endnu en gang, hvilket ikke kan betragtes som kostume hos vævere. Da tiden nærmede sig hvor det nye kuld skulle klække, flyttede jeg ungen ind i buret ved siden.

Efterskrift

Den første unge kom med på udstillingen efter at have været på pind i cirka to måneder. Den blev belønnet med en ærespræmie, hvilket jeg også var ganske tilfreds med.

Det næste kuld gav endnu en unge og omkring jul kom det sidste kuld på vingerne. Så nu er der hele 3 unger til dette års udstilling. Men som det ser ud nu, lader det til at det ikke bliver de eneste unger, idet flere af de andre vævere allerede er begyndt at yngle (maj).

Desværre forsvandt min gode Dværgvæver hun på mystisk vis omkring februar, så der kommer vist ikke flere unger af dem i år.

Efter omkring et halvt år er 2 af ungerne udfarvet – 1.1, mens den sidste stadig går og nyder ungdomstilværelsen.

I en alder af 8 måneder satte jeg den ældste unge ind til hannen, da den var udfarvet til en hun og cirka en måned senere lå hun på 2 æg, så nu blive det spændende om de også har succes. Dette er et fint eksempel på, at hvis man er så heldig at få unger af nogle af disse fugle, så skal man ikke skynde sig og sælge dem, før man har nok til at gemme nogle reserve fugle, hvis man nu skulle være uheldig at miste nogle af sine forældrefugle.