En bragende sæson i væverhuset!

©Af Esben Elmer, Egå  

Siden jeg for 3-4 år siden blev betaget af væverne som en familie, har jeg købet alt hvad jeg kunne komme i nærheden af og det er først nu vil jeg sige, at jeg er blevet rimelig bekendt med de fleste arter i denne familie, men derfra er der stadig et godt stykke vej til at få opdræt af bare nogle enkelte arter! Men allerede tidligt på dette år var der flere indikatorer der viste, at dette år virkelig ville blive mindeværdigt og derfor besluttede jeg at skrive løbende dagbog og det er altså resulteret i følgende artikel.

Mine voliere med vævere står alle 3 rundt om et mindre hus på 5x4 meter, som jeg har opdelt i 3 inderrum. Volieren hvor den efterfølgende artikel finder sted har en  2x3x2 meter stor ydervoliere - beplantet og med vandhul. Indenfor er volieren 4x1,5x2 meter. I indervolieren har jeg gjort meget for at der er masser af mulige redesteder, blandt andet ved at jeg har sat en masse bambus- og palmegrene fast i taget, da mange vævere foretrækker at placere reden højest muligt for at undgå fjender. Indervolieren er altid min. 10 grader og fuglene kan flyve ud og ind året rundt.

I volieren går der 1.7 Blodnæbsvæver, 2.1 Flammevæver, 1.1 Dværgmaskevæver, 2.0 Guldbrystet bayavæver, 2.0 Alm. Bayavæver, 1.1 Blommegul væver, 1.1 Madagaskarvæver og 1.3 Layards væver.

Hurtigt igang!

Årets ynglesæson startede midt i april, da jeg begyndte at sommerfodre. Det vil sige, at jeg går fra at fodre med tørt frø (tropeblanding) og vand, til udelukkende at fodre med opblødt frø sammen med en stor portion af min egen æggefoderblandning og en vis mængde melorme dagligt. Desuden giver jeg hver dag en stor håndfuld grønt græs for at stimulere vævernes byggelyst.

Det varede heller ikke længe før de første reder var blevet bygget, udelukkende af græs. Volieren var jo i forvejen fyldt med reder fra sidste år og reder bygget af kokostrevler gennem vinteren.

Jeg regnede ikke med at der skulle ske noget, men omkring første maj, gik jeg alligevel ind for at gå rederne igennem og sør'me om der ikke var to æg i en sirligt vævet rede, der hang frit ned fra loftet i en bambus gren. Den var udelukkende bygget af friskt grønt græs og næsten kuglerund med nedadvendt indgangs hul. Jeg jublede over det tidlige yngleforsøg, men glæden viste sig at vare kort, idet at jeg fandt begge æg på jorden under reden dagen efter! Så meget for redekontrol! Forældrefuglene brød sig åbenbart ikke om at jeg fandt deres rede.

Kort tid efter var de grønne reder dog også revet ned igen, men udelukkende for at der kunne bygges nye reder på samme steder.

Jeg fandt ikke ud af, hvilken art det var der havde forsøgt på at yngle, men jeg havde mistænkt de Blommegule vævere for at stå bag.

Efter at der var blevet bygget nogle nye reder, der også blev revet ned og igen bygget nogle nye, som til gengæld så ud til at skulle blive hængende, besluttede jeg mig for, efter en 14 dages tid, endnu engang at føre redekontrol med de grønne reder, da jeg skal vide om de yngler for at have foder parat hvis der skulle komme unger. Til min store henrykkelse fandt jeg hele 3 æg i en rede, hvilket jeg ikke har prøvet før - der har altid kun været to æg. Jeg listede hurtigt ud igen og gjorde fodringen færdig, så fuglene kunne få ro.

Det var med store nerver på at jeg gik ned for at fodre dagen efter, men mine værste anelser blev gjort til skamme - der var ikke noget at se - fuglene havde åbenbart accepteret, at jeg havde kigget i deres rede.

Hvad angår reden så mistænkte jeg de Blommegule, men min Madagaskarvæver han opførte sig som om han ejede hele volieren - han var i hvert fald den eneste man kunne høre! Men reden passede ikke så godt med at det skulle være ham der var i gang, idet Madagaskarvæveren ikke er den bedste væver.

Foder?

Nu skulle der jo skaffes foder, hovedsageligt orme i stor stil, så jeg gik hjem og bestilte 2 kg minimelorme og 2 liter microorm, så burde der i hvert fald være nok at få nogle unger på pind. Det skal så lige siges at der samtidigt var ynglende vævere i de tilstødende volierer og derfor de store mængder.

Jeg fik det hjem og det passede med, at jeg fandt halve æggeskaller under reden et par dage efter, og så begyndte jeg at give orme to gange om dagen, gerne tre og samtidigt fik de også mere af min æggefoderblandning.

Jeg fandt æggeskaller der sagde, at der i hvert fald var klækket to æg, det tredje kunne jeg ikke sige noget om, da jeg ikke ville kontrollere reden igen. Jeg viste jo at der var unger - antallet var ikke så vigtigt - en unge er nok for mig!

De følgende dage gik med stor spænding og en angst for at ungerne skulle være blevet forkastet af forældrefuglene hvem end de var. Den første uge forløb dog uden problemer af nogen art.

Hov!

Men så en dag så jeg, at var kommet nogle flere skaller på bunden af volieren. Men det var ikke de samme som de øvrige - de var større og uden pletter og efter størrelsen at dømme, så kunne det næsten ikke være andre end Layardsvæverne. Jeg kunne ikke modstå fristelsen og gik ind i volieren for at gå rederne igennem endnu engang. Minsandten om jeg ikke fandt en unge i en renoveret textorvæverrede og samtidigt kunne jeg konstatere, at der var halvstore unger i den gammelkendte rede. Jeg ledte videre i volieren og endelig kom jeg til en rede som jeg godt havde set var blevet bygget, men da den lå i den stik modsatte ende af volieren og helt oppe i hjørnet så ville jeg ikke undersøge reden medmindre jeg alligevel var derinde. Endnu engang smilte heldet til mig - der var også unger i denne rede!!!

Min lykke var uendelig, ikke nok med at mine vævere ynglede i stor stil, nej der var unger af 3 forskellige arter på samme tid i samme voliere! Ikke så ringe, når man tager i betragtning, at jeg førhen kun har fået unger af en art om året! Jeg gav dem en ordentlig ekstra portion orme, før jeg løb hjem i hysterisk godt humør!

Næste morgen da jeg gav dem morgen orme, så jeg min Madagaskar hun flyve ud af reden oppe i hjørnet, så nu viste jeg at det virkelig var 3 forskellige arter der ynglede. Jeg var meget glad for, at netop mine Madagaskarvævere var kommet i gang, idet jeg har læst så mange steder, at det skulle være den mest ynglevillige væver i fangenskab, men mine har aldrig rigtigt før nu forsøgt på noget. Desuden er det jo en overmådelig flot fugl, der jo også er meget populær.

Når jeg fodrede, så sad Madagaskar hannen halvanden meter væk og skræppede op, som om jeg var ved at plyndre dens rede. Denne lignede ikke de sædvanlige væverreder, den var oprejst med sidevendt indgangshul i den øverste halvdel - den lignede faktisk mere en lukket pragtfinke rede for redematerialet, der næsten udelukkende bestod af kokostrevler, stak ud til alle sider. Det skyldtes hovedsageligt den meget løse struktur, for denne væver væver ikke som dem af Ploceus og Euplectes slægterne, så reden lignede mere en bunke kokostrevler med et hul i!

Masser af unger

Omkring en uge efter sidste redekontrol gik jeg igen ind i volieren for se, hvor mange unger der virkelig var tale om, for det havde jeg jo ikke observeret i den store ophidselse, da jeg først opdagede, at der var unger. Der var jo ikke blevet smidt nogen unger ud, så jeg håbede på det bedste.

Den første rede jeg undersøgte var den formodede rede af Layards væver og her fandt jeg minimum to unger, hvilket jeg blev temmelig glad for, da jeg ikke syntes at kunne mærke mere end én unge ved første kontrol. Ungerne var stadig ganske små og havde kun anlagt det første lag dun.

Den næste rede var den formodede rede af Blommegul væver, her var ungerne efterhånden blev ret store og næsten fuldt befjeret, også her var der minimum to unger og eftersom jeg aldrig havde fundet det andet æg, var der gode muligheder for at der var hele 3 unger. Der burde ikke gå så langt tid før de forlod reden. I Madagaskarvæver reden var der også minimum to unger, som var omkring lige så gamle som Layards ungerne.

Indtil nu havde gennemsnittet for overlevende unger ligget på én unge per kuld, så jeg var ganske tilfreds - for det så jo ud til at det gik fint, så intet burde kunne gå galt, og dog....

Dårlig timing!

På trods af at jeg lige havde bestilt orme da der kom unger, så forsvandt de ret hurtigt når jeg fodrede 3 gange om dagen og ikke nok med at fuglene med unger skulle have orme, så kunne jeg jo ikke undgå, at de øvrige fugle også tog for sig af de dyre orme! Men for en gangs skyld havde jeg forudset problemet og bestilt nye forsyninger i god tid - troede jeg da! Hvad jeg ikke havde taget højde for var, at det var Kristi flyvefartsdag i den uge, så bestillingen kom først hjem tirsdag i ugen efter, hvilket var lige til grænsen! De sidste to dage var jeg nødt til at spæde til af mit nødlager af myreæg og frosne fårekyllinger, men en dag senere og det var gået meget galt!

Ventetid!

Det følgende stykke tid skete der jo ikke så meget, men af og til måtte jeg lige se efter om de virkelig var i rederne endnu og det var de og de voksede også godt til, men det kostede også - de få kilo orme jeg købte i starten var overhovedet ikke nok! Jeg måtte købe flere kg mere før de første unger kom på pind. Jeg forsøgte både med mini-melorme og microorme, men kom frem til at det var værd at bruge lidt ekstra på microormene, mest fordi de har en perfekt størrelse for en lille nyklækket unge. Vævere sluger jo ormene hele efter lige at have trykket hovedet fladt, så man skal ikke bruge for store orme da fuglene ellers vil blive kvalt i dem. Desuden kan de heller ikke fordøje den hårde skal som de voksne orme har.

Endelig!

Jeg havde regnet ud hvornår de først unger ville forlade reden, så jeg undersøgte volieren grundigt hver gang jeg fodrede, dog uden at gå ind i den. Det blev omkring den 20. dag at de første 3 dun-klumper kom på pind og ja der var 3, så der havde været 3 unger hos de Blommegule som jeg nu var sikker på at det var efter at have set ungerne, der for resten var meget tillidsfulde, så meget at de kunne sidde på fingeren uden at flyve væk - noget man ikke kan kalde for typisk for væverne. 3 dage efter var der 2 unger mere på pind, desværre 2 forskellige unger - én Layards og én Madagaskar unge. En redekontrol bekræftede at der ikke var flere unger i rederne, så enten havde jeg talt forkert eller også var de bare forsvundet, mens de endnu var små. Jeg var nu stadigvæk ganske tilfreds med resultatet - 3 unger i et kuld kan man godt være bekendt når det gælder disse fugle, specielt når de ikke ligger flere æg!

Ungerne var ikke så behændige den første uges tid, så de sad bare og så søde ud og flyttede sig ikke meget.

Da der var gået en lille uge havde de blommegule unger endelig fundet vej til ydervolieren, men de kunne ikke finde ud af at følge med indenfor igen om aftenen, så jeg måtte fange dem og sætte dem ind hver aften i nogle dage, før de endelig fandt ud af hvordan tingene hang sammen.

I gang igen?

Efter at ungerne var kommet på pind var der blevet bygget yderligere nye grønne reder flere steder i volieren, men jeg kunne ikke finde nogen æg.

De Bayavævere der går i volieren havde bygget nogle imponerende halvfærdige reder i løbet af sidste vinter - det vil sige at reden endnu var en halvmåne indeni, da den ene ende af reden jo skal lukkes før reden kan bruges til noget. Nu var der i mellemtiden kommet nogle nye beboere i en af dem, som havde lukket den ene ende, men jeg syntes at jeg kunne se gennem den, så  hvis der blev lagt æg kunne jeg nemt se det. Troede jeg da! For ca. 14 dage efter at ungerne var fløjet af reden, prøvede jeg alligevel at mærke efter, og det viste sig at indgangsrøret var meget længere end tidligere antaget og selve reden lå også højere end jeg først havde troet - der var tilsyneladende bygget en dobbelt bund så derfor havde jeg ikke kunnet se æggene, som der desuden var 3 af, så det var slet ikke så dårligt, specielt ikke når jeg kunne se at det var Layardsvæverne der allerede var i gang igen.

For sjov skyld mærkede jeg efter i den gamle Madagaskarvæver rede og her fandt jeg til min store overraskelse hele 4 æg! Nu kunne det da ikke blive bedre troede jeg, men på vej ud af volieren fik jeg øje på en meget lille rede udelukkende bygget af kokostrevler, en rede som jeg så udmærket godt kendte - det var mine Dværg maskevæver der var begyndt at yngle igen. Jeg havde fået hele 3 unger af dem sidste år, men min hun var forsvundet i løbet af vinteren, så jeg havde sat den ældste unge, der var udfarvet til en hun, tilbage til hannen. Så hun var endnu ikke et år gammel, men havde allerede 2 æg i reden - de har aldrig lagt mere end 2 æg af gangen hos mig.

Så der var nu gang i 3 reder igen - jeg tror ikke, at jeg kunne blive mere lykkelig! Men tiden nærmede sig sommerferien så jeg kunne ikke passe ungerne den første uge af deres levetid. Dagen før jeg tog af sted viste en rede kontrol, at alle fire æg var klækket hos Madagaskar væverne og ligeså hos Layardsvæverne, så jeg så optimistisk på fremtiden. Dv. maskevæverne havde desværre forladt æggene efter den første redekontrol, så det var ikke blevet til det helt store.

Desværre...!

Da jeg en uge efter kom hjem viste en redekontrol, at der var en unge tilbage hos Layardsvæverne, mens der slet ikke var nogen tilbage hos Madagaskar væverne. Lidt træls, men de kunne jo nå endnu et kuld! To unger senere kom Layardsungen på pind, men så skulle jeg på ferie igen og fuglene blev endnu engang overladt til familiens skæbne. Men det burde jo ikke kunne gå galt for der var jo ikke nogen unger i rederne mere. I stedet mistede jeg den store unge der lige var kommet på pind! Den var kommet ud i ydervolieren, hvor den lå og var død ved siden af vandbassinet. Der var ikke noget at se på den.

Redebyggeriet forsatte dog stadigvæk og Layards væverne havde nu flere færdige reder klar til at hunnen kunne flytte ind. En unge efter at den store unge var død tjekkede jeg alle rederne efter og fandt 2 æg - nå, tænkte jeg - det var hurtigt! Men få dage efter redekontrollen lå der store ægge skaller i bunden af volieren igen og det viste sig at være Layards vævernes! Så gav det lidt mere mening - der to hunner i gang med kun en han. Ellers skulle hunnen både fodre ungen samtidigt med at hun rugede!

To dage efter klækningen så jeg desværre at der lå en død unge under reden, kontrol viste at der endnu var en i reden, men jeg var lidt i tvivl om den var levende. Ved samme kontrol så jeg at endnu en rede var gjort tæt, det viste sig og at der var lagt et æg den og to dage efter var der 3 æg. Så nu var jeg sikker på at der var to hunner i gang. Den sidste unge døde desværre også, men til gengæld opdagede jeg at Dv. maskevæveren havde overtaget en gammel rede af de blommegule. Der var bare blevet bygget en lille ring på indgangshullet, så det nu passede til deres størrelse. Det så ret sjovt ud for hele reden var bygget af grønt græs og kun den lille ring var bygget af kokostrevler. De havde allerede to små unger i reden og 30 cm. derfra havde de Blommegule endnu engang 3 æg i reden, som også klækkede få dage senere. Nu hvor volieren var fuld af unger gjorde jeg meget ud af at fodre så ofte som jeg kunne - helst 4-5 gange om dagen. Nu hvor jeg var begyndt i skolen igen, så gav jeg dem lidt om morgenen inden skole, min bror gav dem til middag, jeg gav dem igen efter skole, sent på eftermiddagen og så om aftenen når jeg fodrede dem alle sammen.

Flere på pind!

Det var Dv. maskevæverne der fik de 2 første på pind - de var langt bedre flyvende end de andre unger havde været - de var i øvrigt blevet taget fra, da forældrene begyndte at yngle igen. Jeg kunne næsten ikke se forskel på ungerne og forældrene mere, specielt ikke madagaskarvæverne hvor ungen lignede hunnen meget og det er en af de få fugle jeg ikke har ring på!  Men efter 2 ugers tvivl så viste det sig alligevel at jeg havde taget den rigtige fra, idet jeg fandt 4 æg i den gamle rede som madagaskarvæverne allerede havde fået en unge på pind fra. Det var noget jeg blev meget glad for da jeg nu fik en ny mulighed for at se om det ikke er muligt at holde liv i et stort kuld.

En uge efter Dv. maskevæverne var kommet på pind, så kom den første unge af de blommegule også på pind og dagen efter kom den sidste - den sidste unge var tilsyneladende ikke blevet til noget. Samtidigt med at de kom på pind begyndte æggene hos Layards væverne at klække, og hver dag i 3 dage kunne jeg finde nye æggeskaller under reden. Først troede jeg dog, at de var madagaskarvævernes, da de ikke lignede de tidligere æg Layardsvæverne havde lagt, men det kunne jo være fordi at de 2 hunner ligger forskelligt farvede æg.

Mit nye mål var nu at holde liv i alle disse 3 unger - kuld på 1 unge bliver man hurtigt træt af!

Samtidigt med at de klækkede begyndte den anden Layardshun at lægge æg igen, så begge hunner var i gang i igen!

Fjerne hannen?

Nu havde jeg i mellemtiden fået en tysk artikel om vævere fra A-Z Nachrichten, hvor forfatteren frarådede at man holdte dem på andre måder end parvis, da den første hun grundet noget lignede jalousi, så ville smide den anden huns unger af reden!!! Det var jo præcis hvad jeg lige havde oplevet! Men jeg syntes ikke om tanken - normalt blander jeg mig jo ikke, men hvis det kunne holde liv i endnu et kuld så var det vel værd at overveje! Men nu havde jeg også 16 dage at bestemme mig i. Imidlertid forsvandt det ene æg halvvejs gennem rugningen, så jeg besluttede at vente og se om det sidste æg også ville forsvinde eller ungen ville blive smidt ud.

Det var sådan set hvad alt mit arbejde med væverne gik ud på - at afprøve de sparsomme teorier man kan finde i de få værker hvori der står noget skrevet om vævere. Det er jo den eneste måde man kan få belæg for sine egne teorier.

Desværre viste det sig at det sidste æg var ubefrugtet, så der kom ikke noget bevis denne gang, men måske forsøger de igen.

Igen kun én unge!

Ved næste redekontrol fandt jeg desværre kun en unge hos madagaskarvæverne, men der var stadigvæk 3 unger hos layardsvæverne, så det var ikke helt så dårligt.

På samme dag som det sidste æg skulle have klækket kom 2 af ungerne hos Layardsvæverne på pind efter kun 16 dage i reden! Desværre var der ikke flere unger i reden, så der havde kun været 2 unger. De var til gengæld meget store og flotte, noget man ikke kan sige om den lille pjævs af en Madagaskar unge, der kom på pind et par dage senere. Men de kommer tilsyneladende på pind tidligt, hvorfor de også er afhængige af forældrene i længere tid.

Dv. maskevæverne havde endnu engang 2 æg i reden, så jeg skulle nok til at få ungerne væk.

Da jeg skulle til at fange de efterhånden selvstændige unger af de Blommegule og Dv. maskevæveren, så fandt jeg den ene unge af Dv. maskevæverne død helt nede i hjørnet i indervolieren, hvilket tyder på at den har været jaget af nogle af de andre i volieren, så jeg skyndte mig at fjerne de andre unger, plus nogle af de fugle der ikke ynglede i volieren - Blodnæbs-, Gulbrystet baya og den overflødige Flammevæver han.

En uge efter at jeg havde fjernet ungerne, så byggede den Blommegule han en ny ynglerede, efter at have bygget 6 sovereder på 5 dage og revet dem alle ned igen. Jeg havde efterhånden  lært at se forskel på de reder der skal yngles i og så dem de kun sover i - ynglerederne er større og mere firkantede, i det hele taget mere solidt bygget. Og ganske rigtigt efter et par dage lå der 2 æg igen. Ved samme kontrol fandt jeg igen 4 æg hos madagaskarvæverne i den samme gamle rede og denne gang havde de endnu den sidste unge gående i volieren, men jeg havde endnu ikke opdaget nogen problemer.

Tredje kuld

Desværre kom der kun en unge hos Dv. maskevæverne, da det andet æg var ubefrugtet, så jeg håbede at de andre kuld ville klække hurtigt, da det ellers vil blive en meget dyr unge at få på pind. Det lyder måske lidt underligt, men det er fordi jeg ikke fodre mere, bare fordi der er flere unger! De får den samme mængde orme, da de øvrige fugle altid vil tage deres del og så skal der gives meget før ungen/ungerne får hvad den/de skal have. Så derfor bliver ormene bedre udnyttet hvis der er flere kuld unger i volieren og så får man også mere lyst til at fodre så ofte som de kræver.

Denne gang ville jeg lave et forsøg med at give dem flere orme end de vil have, for på den måde at se om ungerne kan holdes i live og samtidigt undersøge om væverne også smider ungerne ud, hvis de ikke tigger mad. De unger jeg vil få her i tredje omgang ville heller ikke kunne nå at komme med på udstillingen - så dem skal jeg gemme helt til næste år.

Desværre lå ungen kold i reden ved næste redekontrol, cirka en uge gammel, men jeg var ikke helt sikker på om den stadigvæk var i live, så jeg lod den være, men den efterfølgende redekontrol viste en tom rede og ved nærmere eftersyn fandt jeg en død unge næsten lige under reden. Det så dog ikke ud som om at den var overfodret, så jeg turde ikke konkludere at det var dødsårsagen. Det hænder jo også at væverfugle pludselig går af ynglestemning og derfor forlader æg og unger.

Det store kuld på 4 æg hos madagaskarvæverne viste sig desværre også at være ubefrugtet, så der kommer nok ikke flere af dem på pind i år. Det tyder på at æggene generelt er dårligere befrugtet senere på året, idet der også kun klækkede en unge hos de Blommegule, der også, som den eneste unge i volieren, fik alt hvad den kunne spise. Den voksede da også godt til og kom på pind efter cirka 16-17 dage i reden. Den var langt bedre flyvende end de tidligere unger af de blommegule, så da jeg først opdagede at reden var tom, så troede jeg at ungen var gået til - men kun indtil at jeg så den flyve rundt med de voksne fugle.

Nye beboere i volieren

I mellemtiden havde jeg købt et par Sort Ildvæver - Euplectes gierowi, og de var blevet sat ind til de ynglende par. Sælgeren havde imidlertid sagt, at de ikke kunne gå sammen med andre vævere overhovedet, men jeg tog en chance, da jeg ikke kunne tro på, at denne art skulle afvige så meget fra de øvrige røde ildvævere, der jo ikke har nogen problemer med at gå sammen med andre vævere. Der var da heller ikke nogen problemer overhovedet, men de var jo heller ikke i ynglestemning. Desuden fandt jeg det vigtigere, at få unger af denne art end nogle af de andre arter, da den, så vidt jeg ved, kun er blevet opdrættet i Danmark en enkelt gang og er meget sjælden på markedet. Så det gælder jo bare om at få de enkelte fugle, der er i landet, til at yngle. Jeg havde også fået fjernet alle de overflødige fugle der også gik i volieren. Flammevæver parret var også blevet fjernet, da jeg alligevel ikke ville udfordre skæbnen og sætte dem sammen med de sorte ildvævere. Det kunne tydeligt mærkes på foderforbruget i volieren, da en skovl microorm om morgenen pludselig kunne holde helt til middag og jeg indså at jeg nok skulle have gjort det noget før, da jeg tydeligvis kunne have sparet en stor mængde orm og derved mange penge!

Slut på denne sæson?

Da den enlige blommegule unge kom på pind så troede jeg at sæsonen var forbi for i år, men samme dag som ungen kom på pind, opdagede jeg, at der var 2 nye æg hos dv. maskevæverne og jeg kunne hurtigt regne ud, at de snart måtte klække da det næsten var 20 dage siden, at den sidste unge blev smidt af reden. Ganske rigtigt klækkede begge æg et par dage efter. Nu skulle de unger bare holdes i live! For indtil nu havde jeg haft to kuld med 2 unger på pind, men hver gang var en af ungerne gået til. 10 dage gamle lod det stadigvæk til at der var 2 unger i reden, men jeg var jo blevet snydt før, så jeg ville ikke satse på noget. De havde kun fået micro orm 2 gange om dagen, og det passede fint da der jo ikke var så mange fugle i volieren mere. På samme tidspunkt blev der stadigvæk vævet i volieren og det lignede umiddelbart de blommegules værk, så det var spændende om de virkelig ville prøve endnu engang. Men til forskel fra tidligere blev den gamle benyttede rede ikke revet ned, men i stedet blev der bygget en ny lige op af den, ja de var næsten bygget sammen. Det viste sig at det blot var endnu en soverede og så var der også ekskrementer i den gamle ynglerede og det afgjorde det! Så længe de yngler holder de altid reden ren også selvom de sover i den.

De 2 unger voksede godt til, men jeg undrede mig over at det gik så lang tid før de kom på pind. Det endte med at jeg gik ind og mærkede efter på den 19. dag og da jeg fjernede hånden fra reden fløj en ag ungerne fra reden. Den så nu ud til at være godt fuldfjeret, så jeg valgte at lade den være. Dagen efter kom den sidste unge på pind og det var jo hele 4 dage senere end tidligere.

Generelt vil jeg fraråde at foretage rede kontrol den sidste uges tid inden ungerne skulle komme på pind, for ungerne er tit gamle nok til at foretage et desperat flugtforsøg fra den store skurk der "maser" dem ned i reden med et par store "ildelugtende" fingre.

Årets udstilling

Det var efterhånden blevet oktober og tid til Århus Fugleforenings årlige udstilling, hvor jeg havde tilmeldt 5 unger af de blommegule, 3 unger af Layards, 3 unger af dv. maskevæverne, 2 unger af madagaskarvæverne og en unge af Reichenowsvæver. Det gik over alt forventning og det var kun madagaskarvæverne der ikke blev præmieret, hvilket jeg heller ikke havde ventet, da begge unger var i kraftig fældning.

Dette er jo også netop en af de fuglefamilier, hvor man virkelig kan sige at antallet af opdrættede fugle overhovedet ikke nærmer sig antallet af fugle i fangenskab. Bare tag den blommegule væver - den bliver meget hyppigt indført og i meget stort antal, men hvor tit bliver den opdrættet? Jeg har kun læst om det i nogle meget gamle numre af Dansk Fuglehold og det var vist Juul Hyldeberg, der også arbejdede meget seriøst med disse skønne fugle.  

Færdige? Eller..?

Efter at de blommegule tilsyneladende var stoppet for år og dv. maskevæverne var i gang med årets sidste kuld, så var jeg efterhånden begyndt at forbedre mig og fuglene på at skifte til vinterfodring - tør tropeblanding og vand med et tilskud af rent æggefoder og en lille portion æggefoder.

Jeg havde fået skruet ned på vinterfodring i de øvrige volierer, hvor der ikke var ynglende fugle, men i denne voliere havde jeg bibeholdt den varierede fodring på grund af, at dv. maskevæverne endnu manglede, at få de sidste unger på pind og det var kun en tilfældighed, at jeg gik ind og kontrollerede rederne samme dag, som jeg ville skifte over til vinterfodring. På dette tidspunkt havde dv. maskevævernes 2 unger været på pind i næsten en uge og vi var nået godt hen i november.

Så jeg må nok sige, at jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at der var næsten fuldfjerede unger i en af "soverederne"! Det vil sige at det utroligt nok var de blommegule, der var i gang med årets 4 kuld. Så det med vinterfodringen blev udskudt lidt endnu. Den sidste unge kom på pind i starten af december og nu var den blommegule han, som den sidste, også begyndt at fælde sin yngledragt. Så jeg begyndte vinterfodringen midt i december. De skal simpelthen fodres så næringsfattigt som  muligt, dog uden at sulte dem, for på den måde er det langt lettere at få dem i ynglestemning til foråret, når man brat skifter til et meget næringsrigt og alsidigt foder.

Den sidste unge var blevet opfodret med alm. melorm i den sidste halvdel af tiden i reden og det var der tilsyneladende ingen problemer med. Det kunne godt tyde på, at det virkelig kun er i ungernes første levedage, at de har brug for en betydelig del levende foder.

På kurophold

Efter udstillingen kom alle ungerne ned til en anden fugleholder, da jeg ikke selv havde plads til dem. Det vil sige at jeg havde plads, men jeg ville ikke sætte dem ind til fuldvoksne par af deres egne art, før jeg vidste, hvilket køn ungerne har. Så jeg skulle lige have bygget en voliere udelukkende til ungerne, hvor de kunne gå indtil de udfarvede. Denne voliere endte med at blive 9 gange 2 meter og med et tilhørende lille opvarmet inderrum, hvorfra alt fodringen blev foretaget.

Foder

Året igennem får fuglene en god alsidig tropeblanding, dog med den forskel at den i ynglesæsonen bliver serveret i opblødt tilstand, hvilket gavner fuglene, pga. den højere næringsværdi, samt min økonomi, da mængden af spiste frø også bliver mindre. I ynglesæsonen får dette bur en smule multivitamin i drikkevandet hver dag, hvilket jeg ikke giver nogle af mine andre fugle.

Hele ynglesæsonen laver jeg desuden min egen æggefoder blanding, hvis indhold kan variere meget i løbet af året, men består oftest af hård kogt æg, rasp, revet gulerod, æggefoder, grov insektfoder, druesukker, opblødt frø og lidt universalblanding. Jeg plejer at gå efter at jeg selv skal syntes at det smager godt før jeg putter de færdige fuglefoderblandinger i. Hvis du er interesseret i en mere detaljeret opskrift på min æggefoderblandning, så se Dansk Fuglehold årgang 26, nr 9, side 244.

Udover dette foder får fuglene jævnligt forskellige frugter alt efter årstiden, og det er meget få frugter de ikke spiser. I det forgangne år har de spist: Æble, appelsin, pære, mandarin, vindrue, kivi, og sågar grape, som jeg dog havde overstrøet med druesukker.

Det levende foder, som jo er en forudsætning for et godt yngleresultat, behøver ikke at være noget specielt, de tager glædeligt langt de fleste levende insekter, så det er bare med at give dem hvad man har, dog skal man huske på, at det ikke skal være for store insekter, så længe der er unger i reden. Jeg har selv benyttet micro orm og mini melorme hele året, hvilket også har vist sig at være en bekostelig affære.

Et fantastisk år

Efter sådan et år kan jeg ikke være andet end tilfreds og det kan jeg også roligt sige at jeg er. Det har været et skønt og meget lærerigt år, det er jo ved egne erfaringer at man lære bedst.

Det værste ved et sådant år er, at man har frygteligt store forventninger til den efterfølgende sæson. Men hvis den bare kommer i nærheden af dette år, så er jeg ganske tilfreds.

På grund af den uvante situation med en pæn flok unger siddende, så er jeg begyndt at have nogle tanker eller rettere ønsker, som det ville være skønt at få opfyldt; det har jo aldrig været nogen hemmelighed, at dansk opdrættede fugle yngler lettere end importfugle, hvilket langt hovedparten af væverne i Danmark er, så derfor vil det jo glæde mig hvis disse unger kunne komme ud til nogle andre seriøse opdrættere, der har lyst og mod på at forsøge sig med vævere. Der vil yderligere være den fordel at der vil være en sikkerhed for, at det var sikre par, på en sikker alder som man fik. Det optimale var, hvis man kunne sammensætte par med en vildtfanget fugl og en opdrættet, da den opdrættede tit er i stand til at få den anden i ynglestemning. Desværre er der meget stor mangel på hunner, specielt mangel på Blommegule hunner - min egen blev købt som en gyldenvæver. Så hvis der er nogen der sidder inde med hunner, så ville en dansk opdrættet han lige være sagen.

Et fremtidsønske ville være at der på længere sigt kunne skabes et seriøst avlssamarbejde, så der kunne kommer nogle flere danskopdrættede vævere på markedet, det ville jo være skønt.

Så hvis der skulle være nogen, der er fristet eller nogen der i forvejen har ynglende vævere, så skal I være velkomne til at sende en mail til mig - sekr.aarhus@danske-fugleforeninger.dk

Efterskrift

Hvileperioden varede kun 2 måneder, for allerede den 23. marts havde Layardsvæverne unger i reden igen og æg i en anden. Det mest specielle var at jeg endnu gav vintermenuen – tørt frø og lidt æggefoder, men alligevel var de begyndt at yngle. Jeg valgte at gøre et forsøg med disse unger, da jeg helt undlod at give dem orm af nogle slags. De fik kun opblødt frø og mit egen æggefoderblandning. Det var de tilsyneladende ikke tilfredse med da ungen blev smidt af reden kun 5 dage gammel. Så lad være med at forsøge med det. Giv masser af levende foder! Dog indenfor rimelighedens grænser, så længe ungerne er små – efter en uge i reden kan man give dem uhæmmede mængder. Sidstnævnte kan også være med til at sætte ynglelysten op hos andre fugle i volieren.

De ældste unger er allerede begyndt at bygge reder her i februar og synger på livet løs, dog er de endnu ikke begyndt at udfarve, dog kan man nogenlunde sortere hannerne fra på deres opførsel - sitren med vingerne osv. Hos Layards ungerne kunne man dog godt se forskel efter et halvt år, da hannernes overnæb var helt sort, mens hunnens var hornfarvet. Den citrongule farve på hannernes bryst var også meget stærkere end hos hunnen. Der var ingen aldersforskel så den burde holde.