|
Indhold - Quelea |
||
| Blodnæbsvæver | Rødhovedetvæver | Kardinalvæver |
Længde:
10-12,5 cm
Blodnæbsvæveren er den almindeligst indførte
af alle vævere.
Den er ret hårdfør og fredelig i en
fuglestue eller større voliere, hvor den uden besvær kan holdes sammen med
andre vævere eller større fugle, ja selv mindre fugle.
Den lever såvel i som udenfor yngletiden i uhyre flokke, der anretter
skader på dyrkede marker.
Den kan absolut anbefales uerfarne fugleholdere, der ønsker at forsøge
sig med vævere.
Blodnæbsvæveren ruger på ret begrænsede områder i store selskaber.
Vil man have dem til at yngle, bør man derfor holde flere par sammen, jo flere
jo bedre!
Opdræt sker jævnligt, men det står ikke mål, med det antal der findes
i fangenskab.
Blodnæbsvæveren er altid i aktivitet, den
knytter og væver ustandseligt, ofte har den op til 30 bygningsværker i gang
samtidigt, de fleste bliver dog aldrig gjort færdige
Den har en meget stor trang til at bygge reder, som den ofte ødelægger
for at lave en ny rede. Hannen er umættelig med byggematerialer, og er der ikke
nok, trækker den strå og hår ud af andre fugles reder, hvilket har givet den
et dårligt ry som redeplyndere.
Reden har form som en bilæggerovn, og mens
man hos de fleste vævere ser hængende reder, bygger de fleste Blodnæbsvævere
stående reder. Man kan træffe reder med indgangshul såvel fra siden som fra
undersiden, men uden indgangsrør.
Reden bygges af bast eller kokostrævler og anbringes
frithængende fra
en gren eller hængende i trådvævet.
Kuldet består af 3-4 blågrønne æg, der udruges på 12-13 dage, og
ungerne opfodres med store mængder af animalsk føde, hvor især myrepupper og
melorme foretrækkes. Spiret frø og æggefoder skal imidlertid også findes i
yngletiden. Det er normalt at flere par vil forsøge at yngle samtidigt.
Første
opdræt i 1944 herhjemme.
Længde:
11-12 cm.
Denne fugl er meget fredelig og godmodig,
den lader sig heller selv jage end jager andre fugle, derfor forstyrres den ofte
i sit redebyggeri, hvilket gør den svær at få opdræt af.
Det er en selskabelig fugl, der undertiden
optræder i så store flokke, at de gør betydelig skade på rismarker.
Den kugle formede rede, der har indgangs hul
i siden, bygges af græs omkring 2-3 græsstrå. Rederne findes ofte mindre end
en meter fra hinanden.
Kuldet består som regel af 2-3 æg, der er
oliven-grønne med pletter eller ensfarvet blågrønne, der udruges på 13-14
dage.
Foderet bør bestå af en god småfugle
blanding og animalsk foder.
Første
opdræt i Kastrup 1955.
Længde:
11 cm.
I adfærd minder den lidt om Rødhovedet Væver,
men den er måske lidt mere sky og nervøs, den lader sig let forjages - også
fra foderskålene, og så først når de andre fugle har taget det de ville
have, så kan den komme til.
Den bygger en rund rede som Blodnæbsvæveren,
og lægger 2-4 smudsig hvide æg.
Foderet
skal bestå af en tropeblanding og animalskfoder.
Opdræt
er ukendt og den importeres meget sjældent.